En af de grundlæggende krafter der driver udvikling er nysgerrighed. Den der kløe efter at vide, hvad der lige ligger rundt om det næste hjørne. Bare for at være sikker på, at der ikke er noget man bliver snydt for at opleve, eller en mistet chance for at tage det næste skridt. Men for at have muligheden for at gøre brug af det der måtte opstå, ligger der en forbunden kvalitet i at være åben overfor, hvad der så kommer en i møde. Og det er netop de to kvaliteter som er udgangspunktet for samarbejdet mellem Cathrine Brandt og Gether Contemporary.

Cathrine Brandt har generøst kastet sig ud i at etablere en åben platform, et rum, hvor kreative tanker og ideer kan udfolde og manifestere sig. Rummet er et blankt lærred, som skaber mulighed for at samarbejde med aktører på tværs af felter og perspektiver, og den vej igennem at skabe grobund for en uforudsigelig udvikling, hvis eneste beskrivelse er, at det pågældende projekt skal kunne skabe noget nyt sammen.

Det er med det udgangspunkt, at det første kunstprojekt har taget form. Et samarbejde mellem Cathrine Brandt og Gether Contemporary med de repræsenterede kunstnere Asger Dybvad Larsen, Christine Overvad Hansen, Amalie Jakobsen og Sif Itona Westerberg. Udstillingens titel Blurring The Lines rammer præcist grundlaget for samarbejdet ind, nemlig et forsøg på at bryde skillelinjer ned, og at lade ideer og rum flyde sammen for gensidigt at skabte nye muligheder og sammenhænge.

Derudover forholder titlen sig også til det kunstneriske ankerpunkt, nemlig kunstneren Albert Mertz med hans ikoniske blå og røde farver, som Cathrine Brandt har ladet sig inspirere af i forhold til hendes visuelle forankring i projektet Brandt Brød, som hører til i nabolokalet. Albert Mertz var en af dansk kunsts pionerer indenfor minimalkunsten i 60’erne, og var medlem af kunstnergruppen Linien som arbejdede med et stramt og konkret billedsprog med klare farver og skarpt definerede motiver.  

Blurring The Lines forholder sig derfor som titel også legende til de udstillende kunstneres mere eller mindre direkte referencer til den kunsthistoriske arv efter Albert Mertz, i enten konkret billedlig forstand eller mere overført til det kreative og undersøgende tankegods som lå til bunds for den kunstneriske bevægelse Albert Mertz arbejde udsprang af. 

På udstillingen oplever man således fire yngre danske kunstnere som i hver deres materiale forholder sig undersøgende og legende til deres valgte medier.  

Asger Dybvad Larsen maler uden at male, men indfarver og udvasker i stedet sine store grove hørlærreder, som han efterfølgende klipper i stykker og på ny samler og syr sammen med sirlige sting. Resultatet er en form for skulpturelle undersøgelser, som samler sig på fladen og blander maleriet og det skulpturelle. 

Amalie Jakobsen står meget direkte på skuldrene af minimal og den konkrete tradition. Her lader hun klare former og farver manifestere sig som skulpturer, som med deres vekslende fladhed og rummelighed udfordrer beskuerens forståelse af rum. Værkernes lysende farver fungerer i sammenhæng som ankerpunkter i rummet, og for vores forståelse af os selv i forhold til deres position. Amalie Jakobsens værker går ind og gør os opmærksomme på os selv og vores krop i forhold til skulpturen. Vi er altså til i kraft af vores position til noget andet. 

Christine Overvad Hansen arbejder ligeledes med at forenkle de formmæssige udsagn som udgår af hendes værker. Selvom formsproget er blødere er linjerne i værkerne helt klare. Forenklingen af motivet understreger dermed værkernes indhold, som beskæftiger sig med det følelsesmæssige materiale der ligger i vores eget indre, indeholdt i nogle af de grundlæggende forme som mennesket har forholdt sig til igennem tiden. Værkerne på udstillingen er cirkelrunde spejle som illuderer menneskehedens allerførste bevidst producerede spejle tilbage fra antikken. Det er altså her den grundlæggende og universelle runde form som definerer værket, samtidigt med at det indholdsmæssigt grundlæggende også er på spil, netop vores lyst og behov for at spejle os selv i et forsøg på at forstå, hvem vi er. 

Med udstillingen håber vi på, at give et blik ind i et legende rum, hvor både kunsten og relationerne bestøver hinanden, hvor linjer blødes op og smelter sammen, og åbner muligheder for nye perspektiver og sammenhænge.